Søndag d. 3. april 2022 skød Fyns Rottweiler Klub sæsonen i gang med et træf for alle Rottweilere. (Alle racer var naturligvis velkomne)

Det skulle vise sig mange, havde lyst til at deltage, klubhuset var i hvert fald fyldt til frokost, så omkring 35-40 personer og næsten lige så mange hunde.

Der var stykket et program sammen så alle uanset hundens alder og niveau kunne deltage:

Efter en kort velkomst kl. 10.00 startede hvalpeholdet med Maja og Ellen op. Det samme gjorde unghundeholdet med Kasper. Alle hvalpe og unghunde havde mulighed for at deltage på holdene. Havde man lyst til andet end holdtræning var der mulighed for at prøve kræfter med Rally-O og Freestyle i rallygården med Maria og Sanne. Da holdene sluttede, var der fælles træning/socialiseringstræning som Calle styrede. Vi blev præsenteret for Midskovgaards Camita og Frank fra PH, som på fineste måde viste et gerningssted.

Efter frokost kunne man deltage i ringtræning med Ellen eller mere Rally-o med Maria og Sanne. Der var opvisning i IGP lydighed med Ozzy og Calle og Jaco og Kasper.

Dagen hundearbejde sluttede med at Ozzy og Calle viste IGP3 forsvarstræning.

Efter kaffe og kage var det farvel og tak for en fantastisk dag fyldt med en masse forskelligartet hundetræning og hundesnak til overmål.

Fyns Rottweiler Klub

Charlotte og Camita
Calle og Ozzy
Kasper som Figurant
Kategorier: Træf

0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *