Stiftelse af Rottweilerklubben Danmark

I 1944, da Rottweilerens popularitet nåede en foreløbig kulmination under tidens utrygge forhold, fandt Rottweilervenner sammen og stiftede Rottweilerklubben som specialklub under Dansk Kennel Klub. Rottweilerklubben har siden arbejdet for udbredelse af kendskab til racen og gennem rationel avl at nå frem til den ideelle type; en velbygget hund med de bedste karakter- og brugsegenskaber. Dette mål har man søgt fremmet ved at afholde avlskåringer for at finde frem til de egnede avlshunde ved kun at benytte specialister til bedømmelsen af hundene på udstillinger og skuer og ved i øvrigt at stå medlemmerne bi med råd og dåd i alle forhold vedrørende hundene.

Rottweilerklubben udgiver et medlemsblad med aktuelle artikler, med referat af udstillinger og skuer, avlskåringer og brugshunderesultater samt i øvrigt alt stof, der kan have interesse for medlemmerne. Klubarbejdet foregår på landsbasis med store arrangementer såvel som på lokalbasis i kredsene, som f.eks. Roskildekredsen, der dækker Roskilde amt, med udstillinger, skuer, møder og hundetræning m.m.

Du finder Rottweilerklub Danmarks hjemmeside her:

Forside (rottweiler.dk)